POLITIK OM BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER

LÆS DENNE POLITIK OM BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER OMHYGGELIGT, INDEN DU BRUGER DETTE WEBSTED

I ECCO respekterer vi dine personlige oplysninger, og derfor er alle virksomheder i ECCO (”ECCO selskaber”) forpligtet til at beskytte oplysninger, som de indsamler, bruger og/eller har adgang til, og som identificerer eller kan identificere en person (”personlige oplysninger”). 

Hvordan personlige oplysninger indsamles, bruges og deles afhænger af, hvilket ECCO selskab du interagerer med, og hvordan.  

Dette websted, walkathon.ecco.com, udbydes og kontrolleres af ECCO Sko A/S, hvis hjemsted er beliggende på adressen Industrivej 5, 6261 Bredebro, Danmark (i det følgende kaldet ”vi”, ”os” og ”vores”). 

Med denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger ønsker vi at sikre, at du modtager tilstrækkelige oplysninger om, hvordan vi indsamler og behandler dine personlige oplysninger, herunder oplysninger, som vi er forpligtet til at informere dig om i henhold til gældende lovgivning om beskyttelse af personlige oplysninger, bl.a. Forordning (EU) 2016/679, den generelle forordning om databeskyttelse (”GDPR”).  

Denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger kan være suppleret af andre oplysninger, som du har modtaget fra os eller et andet tilknyttet ECCO selskab, og andre vilkår og betingelser, som gælder for dette websted, eller som du har accepteret som led i dine transaktioner med os eller et andet tilknyttet ECCO selskab. 

Dine kommentarer og tilbagemeldinger er altid velkomne. 

1. VORES KONTAKTOPLYSNINGER

1.1. Den dataansvarliges identitet og hvordan du kan kontakte den dataansvarlige: 

Medmindre andet specifikt er angivet andetsteds, er den juridiske enhed, som er ansvarlig for indsamling og behandling af dine personlige oplysninger i henhold til denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger (”den dataansvarlige”):  

ECCO Sko A/S
Industrivej 5
6261 Bredebro
Danmark

Hvis du har spørgsmål eller har brug for at kontakte os, er du velkommen til at henvende dig til os via vores kundeservice repræsentanter pr.: 

E-mail: contact@ecco.com  
Brev: ECCO Sko A/S, Industrivej 5, 6261 Bredebro, Danmark attn..: Customer Service

1.2. Kontaktoplysninger for den udpegede databeskyttelsesrådgiver

Vores udpegede databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes via: 

E-mail: legal@ecco.com
Telefon: +45 7491 1733
Brev: ECCO Holding A/S, Legal Department, Industrivej 5, 6261 Bredebro, Danmark, att.: DPO

2. SÅDAN BRUGER VI COOKIES OG DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER

Når du interagerer med os, indsamler vi personlige oplysninger om dig, som vi bruger til forskellige formål, f.eks. til at drive dette websted, give dig mulighed for at benytte vores forskellige tjenester og kontakte os osv. 

Hvis du bliver bedt om at afgive oplysninger, vælger du selv, om du vil give sådanne oplysninger. Oplysningerne kan dog være obligatoriske af lovgivningsmæssige, kontraktlige eller praktiske årsager. Vi angiver altid tydeligt, om oplysningerne er obligatoriske. Hvis du afstår fra at give oplysninger, som vi anser for obligatoriske, kan vi muligvis ikke levere de tjenester, du har anmodet om.  

Hvordan vi indsamler og bruger dine personlige oplysninger afhænger af, hvordan du interagerer med os, og hvilke tjenester du benytter dig af.  
Nedenfor kan du læse mere om, hvordan vi indsamler og behandler dine personlige oplysninger i forskellige situationer, herunder de generelle kategorier af personlige oplysninger, der behandles; kilden til de personlige oplysninger, som vi ikke modtager direkte fra dig, de formål, som personlige oplysninger bruges til, og det juridiske grundlag for behandlingen. 

2.1. Oplysninger om cookies

Dette websted anvender første- og tredjepartscookies for at optimere din brugeroplevelse og til statistiske og markedsføringsmæssige formål. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside accepterer du anvendelsen af cookies. Læs mere om vores brug af cookies and hvordan du kan administrere og afvise disse i vores Cookie Deklaration.   

2.2. Hvis du kontakter os via kundeservice osv. 

Hvis du kontakter os enten via en af vores kundeservicerepræsentanter eller sender en e-mail til os med en kommentar eller spørgsmål, opbevarer og anvender vi sådanne oplysninger for at kunne besvare din anmodning. Du kan blive bedt om yderligere oplysninger, som identificerer dig, f.eks. navn, e-mailadresse, telefonnummer og land med det formål at kunne besvare dine spørgsmål osv. Vi kan også bede om andre oplysninger, som er nødvendige, for at vi kan besvare din anmodning. Du vælger altid selv, hvilke oplysninger du giver os. Bemærk: Hvis vi ikke har tilstrækkelige oplysninger til at behandle din anmodning, kan det medføre, at vi ikke vil kunne besvare din anmodning. Det juridiske grundlag for denne behandling er art. 6(1) f) i GDPR om vores legitime interesse i at levere kundetjenester, forstå kunders adfærd og interesser og gøre retskrav gældende og/eller komme med indsigelser mod retskrav.   

Vi kan også anmode om andre oplysninger, f.eks. helbredsoplysninger, biometriske data eller andre specielle kategorier af data, hvis du har gjort et retskrav gældende over for os, og oplysningerne er nødvendige for at gøre retskrav gældende eller komme med indsigelser mod retskrav. Det juridiske grundlag herfor er art. 9(1) f) i GDPR, dvs. at behandlingen er nødvendig for at gøre retskrav gældende eller komme med indsigelser mod retskrav.

2.3. Hvis du deltager i konkurrencer og undersøgelser osv. 

Vi giver dig til tider mulighed for at deltage i konkurrencer, undersøgelser osv. Hvis du vælger at deltage, beder vi dig om visse oplysninger. Hvilke oplysninger, vi beder om, afhænger af den pågældende konkurrence eller undersøgelse osv., men kan omfatte navn, e-mailadresse, alder, køn, familieoplysninger, skostørrelse, andre demografiske oplysninger eller oplysninger om dine interesser og købspræferencer. Vi bruger disse oplysninger til at gennemføre konkurrencer eller undersøgelser osv., men vi bruger dem også til almindelige marketingundersøgelsesformål og til at skræddersy eller forbedre vores websteder og tilbud om tjenester. Det juridiske grundlag herfor er art. 6(1) a) i GDPR, dvs. det samtykke, du har givet, da du valgte at deltage i konkurrencen eller undersøgelsen osv.

3. SÅDAN DELER VI DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER MED ANDRE

For at kunne stille vores tjenester til rådighed for dig, levere de ønskede tjenester og den ønskede support til dig og generelt drive vores virksomhed, er det nødvendigt, at vi deler og overdrager dine personlige oplysninger til andre ECCO selskaber og tredjeparter, f.eks. it-leverandører, marketingbureauer, og andre relevante tjenesteudbydere. 

Vi hverken sælger eller udlejer dine personlige oplysninger til tredjeparter, så de kan bruge dem til deres egen direkte markedsføring, medmindre vi har indhentet dit samtykke til at gøre dette. 

Hvis vi anvender databehandlere til at behandle dine personlige oplysninger på vores vegne, stiller vi krav til dem om, at de kun behandler dine personlige oplysninger i henhold til vores instruktioner. Vi kræver også, at databehandlerne indgår relevante kontrakter, som stiller tilstrækkelige garantier for, at de træffer hensigtsmæssige tekniske og organisatoriske foranstaltninger, så databehandlingen opfylder kravene i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning, og sikrer en behørig beskyttelse af dine rettigheder.

Nedenfor kan du få flere oplysninger om, hvordan vi deler dine personlige oplysninger.

3.1. Kategorier af modtagere

Hovedkategorierne af potentielle modtagere af dine personlige oplysninger er:

A. Tjenesteudbydere
Vi kan dele dine personlige oplysninger med vores betroede tredjepartstjenesteudbydere, der på vores vegne driver, vedligeholder og/eller yder support til vores it-systemer og it-infrastruktur, vores websteder, administrerer vores betalingsløsninger, gennemfører statistiske analyser, leverer kundesupport og yder andre vigtige tjenester for os. 

B. Andre ECCO selskaber
Vi kan dele dine personlige oplysninger med ECCO Holding A/S, hvis hjemsted er beliggende på adressen Industrivej 5, 6261 Bredebro, Danmark og andre virksomheder, der ejes eller kontrolleres af ECCO Holding A/S for at de kan levere de relevante tjenester til os. 

C. Retserhververe
Dine personlige oplysninger kan blive overdraget til en anden juridisk enhed som led i en overdragelse af vores virksomhed eller dele heraf i form af en omstrukturering, salg af aktiver, konsolidering, fusion eller lignende.

D. Andre årsager til deling af oplysninger
Ud over de tilfælde, hvor du har givet samtykke til deling af personlige oplysninger, eller hvor deling er nødvendig for at opfylde det eller de formål, de blev indsamlet til, kan personlige oplysninger også blive delt i særlige situationer, hvor vi har grund til at tro, at dette er nødvendigt for at identificere, kontakte eller anlægge sag mod en person, der (tilsigtet eller utilsigtet) skader, krænker eller hindrer vores rettigheder eller ejendom, brugere eller andre, som kan lide skade på grund af sådanne aktiviteter, eller hvis det på anden måde er nødvendigt i forbindelse med, at retskrav anlægges, udøves eller forsvares.  

3.2. Overdragelse af oplysninger til tredjelande

Brugen af tjenesteudbydere og delingen af dine personlige oplysninger med andre associerede ECCO- og KRM-selskaber og andre modtagere kan indebære, at dine personlige oplysninger overføres til lande, som muligvis ikke har en databeskyttelseslovgivning, der er lige så restriktiv som i din retskreds, og som Europa-Kommissionen eller en national databeskyttelsesmyndighed anser for ikke at sikre tilstrækkelig beskyttelse af personlige oplysninger (såkaldte ”usikre tredjelande”). Disse lande omfatter, men er ikke begrænset til USA, Canada, Kina, Hongkong, Macau, Taiwan, Vietnam, Singapore, Thailand, Malaysia, Japan, Sydkorea, Indonesien, Australien og New Zealand.

Vi kræver, at alle modtagere af dine personlige oplysninger træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at beskytte dine personlige oplysninger, når de overdrages til ”usikre tredjelande”, ved at overholde de standarddatabeskyttelsesbestemmelser, som er vedtaget af Europa-Kommissionen, jf. artikel 46(2) i GDPR. Du kan få flere oplysninger om de standarddatabeskyttelsesbestemmelser vi bruger her. Hvis modtageren er certificeret i henhold til US Privacy Shield, anses dette også for at være hensigtsmæssige foranstaltninger til beskyttelse af dine personlige oplysninger, jf. artikel 46(2) i EU’s generelle forordning om databeskyttelse. Klik her for at få flere oplysninger om US Privacy Shield.   

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores kundeservicerepræsentanter i henhold til AFSNIT 1 (VORES KONTAKTOPLYSNINGER).

4. SÅDAN OPBEVARER OG SLETTER VI DINE OPLYSNINGER

Dine personlige oplysninger bliver opbevaret af os i en form, der kun gør det muligt at identificere dig så længe, det er nødvendigt til de formål, som de personlige oplysninger er indsamlet og retsmæssigt behandlet til. Dette indebærer, at vi opbevarer og behandler dine personlige oplysninger, så længe vi leverer tjenester til dig, og også opbevarer dem efterfølgende, så længe det kræves for at afgøre eventuelle tvister, som måtte være rejst efterfølgende, eller så længe loven på anden måde foreskriver. Derefter vil vi enten slette dine personlige oplysninger eller anonymisere dem, så de ikke længere kan bruges til at identificere dig.  

Vi sletter oplysninger, som efter vores rimelige vurdering anses for at være unøjagtige eller forældede på grund af den tid, der er gået, siden de blev indsamlet, eller på grund af andre oplysninger, som vi er i besiddelse af.

Hvis du skriftligt anmoder om det, sletter eller anonymiserer vi også dine personlige oplysninger uden ugrundet ophold, medmindre vi har en gyldig juridisk grund til fortsat at beholde dine personlige oplysninger. Se også AFSNIT 5 (DINE RETTIGHEDER, OG HVORDAN DU TRÆKKER SAMTYKKER TILBAGE OG AFMELDER).  

5. DINE RETTIGHEDER, OG HVORDAN DU TRÆKKER SAMTYKKER TILBAGE OG AFMELDER

Du har visse rettigheder i henhold til den gældende databeskyttelseslovgivning. Nogle af rettighederne er ret komplekse og omfatter undtagelser. Derfor anbefales du at læse relevante love og retningslinjer fra regeludstedende myndigheder for at få en fyldestgørende forklaring på disse rettigheder. Nedenfor kan du finde en oversigt over dine rettigheder. 

5.1. Ret til indsigt

Du har ret til at få bekræftet, om dine personlige oplysninger behandles af os. Desuden har du ret til at få detaljerede oplysninger om de personlige oplysninger, der opbevares, og hvordan de behandles af os, og under visse omstændigheder har du ret til at få en kopi af disse personlige oplysninger. 

5.2. Ret til berigtigelse

Du har ret til at få korrigeret unøjagtige personlige oplysninger og at gøre ufuldstændige personlige oplysninger fuldstændige, idet der tages højde for formålet med behandlingen. 

5.3. Ret til sletning

I nogle tilfælde har du ret til at få slettet dine personlige oplysninger uden ugrundet ophold. Disse omstændigheder kan eksempelvis være, at i) de personlige oplysninger ikke længere er nødvendige til de formål, de er indsamlet eller behandlet til; ii) du trækker dit samtykke til indholdsbaseret behandling tilbage; iii) behandlingen har direkte markedsføringsformål, og iv) de personlige oplysninger er behandlet ulovligt. Der er dog visse generelle undtagelser til retten til at slette. Disse generelle undtagelser omfatter tilfælde, hvor behandling er nødvendig; i) udøvelse af ytringsfriheden og informationsfriheden; ii) overholdelse af juridiske forpligtelser; eller iii) tilfælde, hvor der stilles retskrav, retskrav gøres gældende, eller retskrav forsvares.  

5.4. Ret til begrænsning af behandling

I nogle tilfælde har du ret til at begrænse behandlingen af dine personlige oplysninger. Hvis behandlingen er blevet begrænset, kan vi fortsat opbevare dine personlige oplysninger. Vi vil dog kun behandle dem i) med dit samtykke; ii) i tilfælde, hvor der stilles retskrav, retskrav gøres gældende, eller retskrav forsvares; iii) til beskyttelse af en anden naturlig eller juridisk persons rettigheder; eller iv) af årsager, der vedrører vigtige offentlige interesser.  

5.5. Ret til dataportabilitet

I det omfang det juridiske grundlag for behandlingen er dit samtykke, og sådan behandling udføres automatisk, har du ret til at modtage personlige oplysninger i et struktureret, almindeligt brugt og maskinlæsbart format. Denne ret gælder dog ikke, hvis den påvirker andres rettigheder og frihed negativt. 

5.6. Ret til indsigelse

Du har ret til at gøre indsigelser mod behandlingen af dine personlige oplysninger begrundet i din særlige situation, men kun i det omfang, at det juridiske grundlag for behandlingen er, at den er nødvendig for i) udførelsen af en opgave, som udføres i den offentlige interesse, eller udøvelsen af en offentlig myndighed, som er overdraget til ECCO; eller ii) formålet med legitime interesser, som vi eller en tredjepart forfølger. I sådanne tilfælde vil vi ophøre med at behandle de personlige oplysninger, medmindre vi kan fremvise tvingende legitime grunde til behandlingen, som tilsidesætter dine interesser, rettigheder og frihed, eller behandlingen sker i forbindelse med, at der stilles retskrav, at retskrav gøres gældende, eller at retskrav forsvares. 

Du har også ret til at gøre indsigelser mod vores behandling af dine personlige oplysninger til direkte markedsføringsformål (herunder profilering til direkte markedsføringsformål). Hvis du gør en sådan indsigelse, ophører vi med at behandle dine personlige oplysninger til dette formål. 

5.7. Ret til at trække samtykke tilbage

I det omfang, at det juridiske grundlag for behandlingen er dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dette samtykke tilbage. 

Hvis du trækker et samtykke tilbage, ophører vi med at behandle dine personlige oplysninger, medmindre og i det omfang fortsat behandling er tilladt eller påkrævet i henhold til gældende bestemmelser for personlige oplysninger eller andre gældende love og bestemmelser. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil det under ingen omstændigheder påvirke lovligheden af behandling i henhold til samtykket forud for tilbagetrækningen. 

Hvis du undlader at give påkrævede samtykker eller senere trækker samtykkerne tilbage, kan det medføre, at du muligvis ikke kan benytte dig af nogle af de tilbudte tjenester fra os. 

5.8. Ret til at klage til tilsynsmyndigheden for databeskyttelse

Du kan altid indgive en klage til din lokale tilsynsmyndighed for databeskyttelse. Tilsynsmyndigheden for databeskyttelse i Danmark er 

Datatilsynet, 
Borgergade 28,5., 
1300 København K, 
Danmark 
www.datatilsynet.dk  

Vi gør vores bedste for at sikre, at vi beskytter dine personlige oplysninger, informerer dig om, hvordan vi behandler dine personlige oplysninger og overholder den gældende databeskyttelseslovgivning. Hvis du ikke er tilfreds med behandlingen og beskyttelsen af dine personlige oplysninger eller den information, du modtager fra os, opfordres du til at informere os, så vi kan gøre det bedre. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at benytte dig af dine rettigheder. 

Kontakt os via de kontakter, der er angivet i AFSNIT 1 (VORES KONTAKTOPLYSNINGER). Du bedes også give os de relevante oplysninger, der kræves, for at vi kan behandle din anmodning, herunder dit fulde navn og din e-mailadresse, så vi kan identificere dig. Vi svarer på din anmodning hurtigst muligt.

6. LINKS TIL ANDRE WEBSTEDER

Vi angiver muligvis links til tredjepartswebsteder. Vi har ikke kontrol over disse websteder og kan derfor ikke påtage os ansvaret for de pågældende tredjeparters adfærd. Inden du afgiver dine personlige oplysninger på et andet websted, anbefaler vi, at du læser vilkårene og betingelserne for brug af det pågældende websted og dets politik om beskyttelse af personlige oplysninger. 

7. ÆNDRINGER TIL DENNE POLITIK OM BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER

Vi forbeholder os ret til, efter eget skøn, at tilføje, ændre eller fjerne dele af denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger i fremtiden for at sikre, at oplysningerne heri udgør relevant og tilstrækkelig information om vores indsamling og behandling af dine personlige oplysninger. 

Denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger kan være suppleret af andre oplysninger, som du har modtaget fra os eller andre ECCO selskaber, og andre vilkår og betingelser, som gælder for dette websted, eller som du har accepteret som led i dine transaktioner med os eller et andet ECCO selskab. 

Hvis du har indvilliget i at modtage nyhedsbreve og andre oplysninger fra os, informerer vi dig også direkte om opdateringer til denne politik om beskyttelse af personlige oplysninger via e-mail. 

Version 08/2018