Gå en forskel for udsatte familier i Nairobis slumkvarter
Donationerne fra 2018 og 2019 har etableret et Biosanitets center i Nairobi, Kenya.
I 2020 går donationen også til at hjælpe befolkningen i slumkvarterene i Nairobi, vi afventer den globale situation omkring covid-19 og beslutter sammen med SOS børnebyerne hvad der er mest brug for i 2020.
SOS Børnebyernes familieprogram styrker udsatte familiers evne til at tage vare på sig selv, skabe et sundt og trygt familieliv og på længere sigt styrke deres muligheder for at forsørge sig selv gennem jobtræning eller opstart af egne indkomstskabende aktiviteter.
Om SOS Børnebyerne
SOS Børnebyerne er en af verdens største humanitære børneorganisationer. Organisationen giver forældreomsorg, kærlige familier og trygge hjem til børn, der har mistet eller er i fare for at miste mor og far. SOS Børnebyerne arbejder i mere end 130 lande verden rundt og blev til efter 2. verdenskrig på baggrund af krigens rædsler.
For SOS Børnebyerne er omsorgen stadig nøglen til alt, som et barn har brug for: Det er ikke nok, at de fysiske behov er dækket. Ethvert barn har brug for krammere, tryghed og kærlighed – en voksen, der ser barnet, lytter, og som altid står på barnets side. Uanset hvad.
Der findes i dag mere end 560 SOS-børnebyer rundt om i verden, hvor børnene får langsigtet hjælp, trygge rammer og omsorg.
sosbornebyerne.dk
soschildrensvillages.org