Det er sundt at gå

Både for vores psykiske og fysiske helbred har godt af at gå. En gåtur kan dog være mange ting og bidrage forskelligt til vores sundhed, alt efter om der er tempo på, om vi går i kuperet terræn eller er på shoppetur. Nedenfor har vi samlet nogle facts om at gå:

Værd at vide om at gå: 

  • Gåture vil typisk ikke forbedre konditionen mærkbart, men da gåture til gengæld ofte varer længere tid end hårdere motionsformer, bidrager de til et øget energiforbrug, hvilket er en fordel i forbindelse med vægttab. Samtidig holder gåture dit kredsløb smidigt og sundt. 
  • Er dit mål ikke vægttab, har gang stadig mange positive bivirkninger. Gang frigiver signalstofferne serotonin og dopamin, som bl.a. spiller en rolle i reguleringen af dit humør, din appetit, søvn, sexlyst, hukommelse, indlæring og tarmenes bevægelser. Og når du går som træning, sænker du også mængden af stresshormonet kortisol i blodet.
  • Når du bevæger dig, især udendørs og i dagslys, kommer der gang i forskellige hormonprocesser. Nogle af disse hormoner er med til at fremme optaget af blandt andet kalk fra de fødevarer, du spiser. Det er med til at opbygge og vedligeholde din knoglemasse og holde knoglerne sunde og stærke.
  • Ifølge alt.dk skal du gå 7.000-8.000 skridt hver dag, hvis du sigter efter at være sund. Det svarer til ca. 30 minutters fysisk aktivitet om dagen.
  • Vil du holde vægten under kontrol, skal du derimod op på 12.000 skridt om dagen. Ifølge Alt.dk skal du dog blot ramme 11.000 skridt om dagen, hvis du er over 40 år, og 10.000 skridt om dagen, hvis du er over 50 år. 
  • En slentretur i byen eller en rask gåtur i skoven giver både point på sundhedskontoen og dejligt samvær, så hvorfor ikke kombinere motion og kvalitetstid ved at gå en dejlig tur med en god ven? 

Rigtig god gåtur 

[Kilder: altomkost.dk og alt.dk]