Gå-tips

Følg vores gå-tips for at opnå rette gå-teknik.

Man skal udgå fra sin naturlige gå-stil. 

Holdning:
Udgå fra din naturlige kropsholdning og stræk så kroppen ud.

Ryggen: Skal være let spændt og rotere, således at højre side af brystkassen bevæges fremad, når højre arm svinges fremad og omvendt med venstre. 

Maven: Skal være let spændt. Da træner man mavemusklerne, hvilket er vigtigt for at få en god holdning.

Bækkenet: Skal være bevægeligt. Bløde bevægelser er mere skånsomme for leddene.

Armene: Skal svinge løst frem og tilbage, så de når op i brysthøjde, når armene svinges fremad. Jo bedre du er til at bruge armene, jo bedre får du trænet mave- og rygmuskler, når du går.

Skridtene: Gå med lidt større skridt end du føler er naturligt til at starte med. Jo mindre skridt, jo mindre optimal træning. Sæt først hælen i og skyd derefter fra med den forreste del af foden. Fokuser på afsættet, tryk lidt ekstra, så skridtet bliver længere.

Blikket: Kig lige frem.  

Gå raskt: Gå i et raskt tempo. Hastigheden, mens du går, bør følge dit normale travetempo. Det tempo, du holder, når du går op til købmanden, eller når du vandrer en rask tur i skoven, vil være passende. Med andre ord en hastighed, der ikke er for langsom, men som du heller ikke bliver stakåndet af. For de flestes vedkommende svarer det til omkring 6 km i timen eller 10 minutter pr. km, men hastigheden er stærkt individuel, og tallene derfor kun relative værdier.

Kilde: I Form og Hjerteforeningen